Er Gud utilregnelig, uforudsigelig og uretfærdig, eller er Gud overraskende storsindet og gavmild, det er det, som er på spil i dag. Og det er det spørgsmål, der altid rejser sig, når livet gør ondt, når vi oplever at være efterladt i mørket helt alene med alle vores spørgsmål og al vores tvivl. 

Det er kyndelmisse, det er mørkt og det er koldt, når vi om morgenen går udenfor for at tage bussen, bilen, cyklen eller for at lufte hunden eller passe hønsene. Mørkt, mørkt, mørkt – og mørkt er det i de små lejligheder i Ukraine, fordi elektricitetsforsyninger er bombet sønder og sammen i mange af de større byer.

Mørket er reelt både i naturen og eksistentielt - åndeligt. Fra gammel tid har man fejret troen på, at lyset vender tilbage. Brorson skrev sin kyndelmisse salme i 1765: ’Her vil ties her vil bies’: ’Trange tider langsomt skrider, men dagene længes, vinteren strenges’. Det ser mørkt ud lige nu, ja, måske håbløst - MEN et vendepunkt kommer – der blæses nyt liv i håbet: kulden den svækkes – for foråret er på vej – og fredsduen med olivenblad i munden lader sig se: ’kom min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad’. Hold da op hvor vi i år længes efter lyset, freden og nærheden med hinanden.

Og allerede nu vil jeg svare på spørgsmålet om Gud er utilregnelig, uforudsigelig og uretfærdig, eller om Gud er overraskende storsindet og gavmild. Svaret er det sidste: Gud er god, ja, Gud er ødsel med sit lys og sin kærlighed. Gud er overraskende storsindet og gavmild. Så ødsel at han går ind for lige løn for ulige arbejde. Gud overtrumfer vores smålighed og vores misundelse og giver den samme løn til dem, der har arbejdet fra kl. 6 om morgenen i næsten 12 timer og til dem, der kom ind i sidste øjeblik kl. 5 om eftermiddagen og kun har arbejdet en time. Vi lægger mærke til at vingårdsejeren ikke forlanger et CV  ved ansættelsen, der bliver ikke spurgt efter, om de nu er sikre på at komme ud over rampen, og om de er dygtige nok. Og kun de første hold arbejdere aftales der løn med – en denar – det er den gode almindelige løn, som gør, at der er mad nok til hele familien en enkelt dag.

Gud er som denne anderledes vingårdsejer. Guds blik et andet blik end vores kontrollerende blik:– om jeg nu får præcis det samme som de andre, hold da op, hvor kan vi bruge mange kræfter på at holde øje med, at de andre ikke får mere end mig. Det ser Gud, og Gud inviterer os ind i et andet mindset, et mindset hvor der er plads til, at alle får langt mere end vi har fortjent. Jeg tror at ingen af os ville ønske at have en verden, hvor alle fik som fortjent, for hvad har du og jeg fortjent? Det bedste i livet er jo gratis: kærlighed, tilgivelse, ømhed og barmhjertighed. Det kan ikke købes for penge. Og det er alt sammen Guds opfindelser. Og der er nok til os alle.

Gud ser det misundelige menneskes angst og uro, Gud ser os, Gud overser ingen. Gud ser, at vi bakser med livet, Gud ser vores kampe, og Gud gør ikke forskel på taberen og vinderen. Ja, Gud gør ikke forskel på morgenholdet og aftenholdet. Gud ser, hvad vi trænger til og giver os ødselt af det, vi længes efter: kærligheden, glæden og håbet.

Men hvad så når der er krig i verden, og børn dør, hvad så når sygdom rammer så alt for tidligt, hvordan kan jeg da sige, at Gud er god?    

Henry blev stum, der kunne ikke længere komme ord ud af hans mund, og han bliver sendt hen for at bo hos sin kusine Rigmor. Vi overser så let, at det ofte er børnene, der rammes hårdest i en krig. Vi er under anden verdenskrig.   Henry har en dag set noget, som han ikke skulle have set. Sådan er krig, børn ser det uretfærdige og grusomme. Når vi kigger op mod himlen, skal vi turde tro og håbe det bedste. Men det Henry ser er, at der ud af det blå dukker et engelsk bombefly op, og det beskyder en bil med tre unge danske kvinder og en chauffør på vej til bryllup, de bliver alle dræbt, også på den rigtige og gode side i krigen sker der fejl og ulykker, her dræbes de forkerte.  Henry kan ikke længere sige noget, han har fået et chok. For en tid siden kunne filmen ’Skyggen i dit øje’ ses på TV- her i februar så vi den i Kirkekino i Nr. Åby. Det er i denne film, at vi møder: Henry, Eva og Rigmor, der bliver venner de sidste måneder af krigen. Og særligt kusinen Rigmor gør alt muligt for at få sin fætter til at tale igen. Eva og Rigmor går på den franske skole i København, og Henry får lov at gå med dem i skole. Sammen er de der den dag, hvor det engelske Air force fejlagtigt kommer til at bombe den franske skole. Det rigtige mål var Shell huset, hvor den tyske ledelse Gestapo opholder sig. Øverst i huset har de placeret 30 frihedskæmpere, som et bombeskjold. Aktionen lykkes, og Shell huset bliver bombet -men midt í den store tragedie med krig i Europa, da opstår denne tragedie i København. Mange børn, nonner og lærere dør uretfærdigt og meningsløst.

Midt i det kaos som opstår, ser vi, at Henry kommer til at spille en vigtig rolle, for brandmajoren ser, at han går rundt med papir og blyant, og han beder ham notere detaljer og navne ned på de fundne og overlevende børn, og Henry bliver nødt til at tale igen, for han skal spørge, hvad børnene hedder, vi ser, hvordan han i begyndelsen stammer, og der kommer næsten ikke en lyd, men pludselig er stemmen der igen.

Midt i mørket, katastrofen og ulykken bliver Henry set, og han ser, at der er brug for hans stemme, hans indsats og hans arbejde. Det bliver hans redning. Gud er ikke en trylle Gud, der udfører magiske tricks, ondskaben er reel. Men Gud er en seende Gud, der melder sig, når livet gør ondt for os, og når mørket er tættest. Gud er hos barnet, Gud er hos moderen og hos faderen. Ja, Gud er hos dig og mig, når vi ikke kan se nogen udvej, Gud er der som dén, der sætter os i arbejde fra tidlig morgen eller sen aften. Gud har brug for vores indsats i verden, Gud har brug for vores kærlighed.  I mødet med Guds gavmilde blik og kærlighed får vi øje på, at livet ikke handler om, hvem der har fortjent mest eller mindst, men at livet – vores indsats skal handle om, hvem der trænger mest. Gud bor i barmhjertigheden. Og barmhjertighed er større og mere livgivende  end retfærdighed.