
Kirken byder denne gang velkommen til to fremragende østeuropæiske musikere: polske saxofonist Bartlomiej Piotr Wawryniuk og lettiske akkordeonist Julija Skipore, organist i Asperup Kirke. Bartlomiej er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen i Odense og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har spillet sammen med mange anerkendte musikere, som bl.a. Gregory Hutchinson, Kresten Osgood og Rudi Mahall.
Julija er uddannet på Jazeps Vitols Letlands Musikakademi i Riga, Syddansk Musikkonservatorium og Conservatorio Di Musica G. Verdi i Milano. Hun har modtaget priser ved internationale konkurrencer i Italien, Estland og Rusland.
Sammen tager de to musikere publikum med på en spændende rejse gennem et bredt sortiment af forskellige musikstilarter. De vil med unik klang, stemning og atmosfære fremføre varme latinamerikanske rytmer, lidenskabelige tangoer, moderne musik og ekspressive jazzimprovisationer.