"Kirken den er et gammelt hus"
Af: Hans Aage Andersen, Inger Bang og Verner Jeppesen
Fra debatbogen »Lidenskab og Smålighed«, 1990 med enkelte tilføjelser
Således skriver N.F.S. Grundtvig, - at det også gælder kirken som ligger på bakken i Føns by tænker de færreste nok på i dag.
Anders Rasmus Idum, tidligere præst i Føns Ørslev sogne, skriver om Føns kirke, at den tidligere hed Oddesund kirke, med henvisning til den gamle betegnelse for farvandet mellem Stenderup Hage og Fønsskov Odde.
Dette farvand var det oprindelige overfartssted mellem Fyn og Jylland, – antagelig fordi strømforholdene her var lettere at klare for datidens både.
Idum fortæller i Historisk Samfunds årbog, med kilde fra Hr. Adam af Bremen (tysk munk), at den tyske kejser Otto d. 2 i år 975 gik op over Danevirke og besejrede Kong Harald Blåtand, hvorefter han tvang ham til at Lade sig døbe.
Kejser Otto trængte videre op gennem Sønderjylland og ville sætte over det lille bælt ved Stenderup Hage, for også. at underlægge sig Fyn. - Den dag, var det imidlertid storm og høj sø, så ingen fandt det tilrådeligt at begynde overfart af så stor en hær.
Dette bekom imidlertid ikke kejser Otto, og han kastede i vrede sit spyd i bølgerne, hvorefter han aftvang Kong Harald det løfte, at han skulle bygge en kirke derovre.
I år 976 grundlagdes da inde på Ottonis Næs (eller Tønnes Odde) Fyns første kirke, (Dansk atlas 6 side 646).
Denne kirke har nok været en beskeden lille træbygning, og er måske senere afløst af endnu en trækirke, for så i 1100 tallet at blive afløst af en lille stenkirke, som blev opført på den nuværende kirkeplads.
Denne lille stenkirke er der endnu rester af i den nuværende kirkebygning.
Denne kirke bestod af et skib og et noget smallere kor opført i romansk stil af rå kampesten med hugne hjørnekvadre. På skibets nordside ses endnu et af de rundbuede vinduer, som dog nu er tilmuret.
Således har vor kirke stået indtil 1478.
I det år blev udstedt et afladsbrev til kirken fra Biskop Carl Rønnow stilet til 2 af kirkens altre.
Der tilstodes aflad til dem, som gjorde et gæstebud for Jomfru Maries moder St. Anna. (Pontoppidans danske atlas 2 side 673).
Herved har kirken fået penge til en større reparation og udvidelse, som vi i dag kender den i sin nuværende skikkelse, med hvælvinger og tårn med tandsnit.
Også våbenhuset blev tilbygget ved den lejlighed.
I biskop Jacob Madsens visitatsbog (oversat af A.R.Idum) står beskrevet, hvordan kirken så, ud i 1589: "Kirken lidt fra byen med tårn, noget bly på søndre side, 5 hvælvinger, 1 klokke, 2 smukke messingstager, - (Tafflen skarn), - altertavlen simpel- dårlig."
Omtalte blytækning er forlængst borte, nedtaget af Wedellsborgs besiddere og erstattet med tegl, alterstagerne ligeledes, de nuværende er formentlig fra sidst i 1600- tallet.
Kirkeklokken er, så vidt man ved, skænket af præsten Jørgen Kjeldsen 1615. Da den imidlertid er omstøbt i 1774 og senere i 1834 kan dette ikke konstateres.