Føns kirkes historie

"Kirken den er et gammelt hus"

Af: Hans Aage Andersen, Inger Bang og Verner Jeppesen

Fra debatbogen »Lidenskab og Smålighed«, 1990 med enkelte tilføjelser

Således skriver N.F.S. Grundtvig, - at det også gælder kirken som ligger på bakken i Føns by tænker de færreste nok på i dag.

Anders Rasmus Idum, tidligere præst i Føns Ørslev sogne, skriver om Føns kirke, at den tidligere hed Oddesund kirke, med henvisning til den gamle betegnelse for farvandet mellem Stenderup Hage og Fønsskov Odde.

Dette farvand var det oprindelige overfartssted mellem Fyn og Jylland, – antagelig fordi strømforholdene her var lettere at klare for datidens både.

Idum fortæller i Historisk Samfunds årbog, med kilde fra Hr. Adam af Bremen (tysk munk), at den tyske kejser Otto d. 2 i år 975 gik op over Danevirke og besejrede Kong Harald Blåtand, hvorefter han tvang ham til at Lade sig døbe.

Kejser Otto trængte videre op gennem Sønderjylland og ville sætte over det lille bælt ved Stenderup Hage, for også. at underlægge sig Fyn. - Den dag, var det imidlertid storm og høj sø, så ingen fandt det tilrådeligt at begynde overfart af så stor en hær.

Dette bekom imidlertid ikke kejser Otto, og han kastede i vrede sit spyd i bølgerne, hvorefter han aftvang Kong Harald det løfte, at han skulle bygge en kirke derovre.

I år 976 grundlagdes da inde på Ottonis Næs (eller Tønnes Odde) Fyns første kirke, (Dansk atlas 6 side 646).

Denne kirke har nok været en beskeden lille træbygning, og er måske senere afløst af endnu en trækirke, for så i 1100 tallet at blive afløst af en lille stenkirke, som blev opført på den nuværende kirkeplads.

Denne lille stenkirke er der endnu rester af i den nuværende kirkebygning.

Denne kirke bestod af et skib og et noget smallere kor opført i romansk stil af rå kampesten med hugne hjørnekvadre. På skibets nordside ses endnu et af de rundbuede vinduer, som dog nu er tilmuret.

Således har vor kirke stået indtil 1478.

 I det år blev udstedt et afladsbrev til kirken fra Biskop Carl Rønnow stilet til 2 af kirkens altre.

Der tilstodes aflad til dem, som gjorde et gæstebud for Jomfru Maries moder St. Anna. (Pontoppidans danske atlas 2 side 673).

Herved har kirken fået penge til en større reparation og udvidelse, som vi i dag kender den i sin nuværende skikkelse, med hvælvinger og tårn med tandsnit.

Også våbenhuset blev tilbygget ved den lejlighed.

I biskop Jacob Madsens visitatsbog (oversat af A.R.Idum) står beskrevet, hvordan kirken så, ud i 1589: "Kirken lidt fra byen med tårn, noget bly på søndre side, 5 hvælvinger, 1 klokke, 2 smukke messingstager, - (Tafflen skarn), - altertavlen simpel- dårlig."

Omtalte blytækning er forlængst borte, nedtaget af Wedellsborgs besiddere og erstattet med tegl, alterstagerne ligeledes, de nuværende er formentlig fra sidst i 1600- tallet.

Kirkeklokken er, så vidt man ved, skænket af præsten Jørgen Kjeldsen 1615. Da den imidlertid er omstøbt i 1774 og senere i 1834 kan dette ikke konstateres.

Alterbilledet

Kirken ejer et interessant alterbillede fra ca. 1500 udskåret i træ i hautrelief.

Det forestiller Jomfru Marie og St. Anna med Jesusbarnet mellem sig, i baggrunden 4 mandlige personer, alle er i den tids klædedragt.

Billedet stammer sandsynligvis fra Claus Bergs værksted i Odense.

Det har oprindelig været et katolsk sidealter og har vist nok haft 2 sidefløje med flere figurer.

Det skyldes Jacob Madsen og hans føromtalte visitatsbog, at vi i dag ved noget om alterbilledets historie.

 I historisk årbog står således:
"Er en stor Alter neden for med nogle Kvinde Billeder på og en liden Barn i ens arm, måtte ikke nedbrydes for Fru Anna på Ivernæs, (Wedellsborg), er Anna Padsbjerg, Enke efter Christoffer Gyldenstjerne, - måtte nu nedtages og sættes på Højaltret."

I beskrivelsen (i Dansk atlas 6 side 646) sidder figurerne på en blå bænk med barnet stående imellem sig.

Det står på sin venstre fod og holder et rigsæble i venstre hånd, den højre har vist nok holdt et scepter, som nu er afstødt.

Endnu i 1774 stod der under billedet ordene: "SANCTE ANNA ORA PRO NOBIS" (St. Anna bed for os).

Det er et levn fra den katolske tid, hvor kirken var indviet til St. Anna (Jomfru Maries moder - de søfarendes helgeninde).

Ved siden af alteret findes en niche med en noget usædvanlig historie.

Det vides, at den blev åbnet i 1700 tallet (det var før den tid tilmuret).

Man fandt nogle gamle pergamentruller, som omtaler drastiske begivenheder bl.a. hungersnød i 1400 tallet og jordskælv d. 24. august 1409.

Imidlertid menes den nuværende niche at være rester af en oprindelig middelalderlig åbning gennem muren, hvor igennem nadveren er blevet rakt til de spedalske, – som jo var forment adgang til kirken.

Men i følge overleveringer på egnen blev hullet også brugt til at lægge f.eks. fødevarer til sognets fattige -(lokal fattighjælp).

Døbefonten

Døbefonten er af granit, dåbsfadet er af messing.

På den ene side står H.R.K. og K.G.S. og det betyder: Holger Rosenkrantz til Boller (1517-75) gift med Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne, datter af Christoffer Gyldenstjerne til Ivernæs.

 På den anden side K.G.T.S.H., som betyder Kirstine, Grevinde til Slesvig og Holsten.

Dette hentyder til Kirstine Munck, der ejede Tybrind fra 1653-58. Fra hende er dåbsfadet kommet.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1663,

 A. R. Idum hælder til den anskuelse, at det var den daværende kirkeværge, - måske som tak for at være sluppet vel gennem svenskekrigen - som har bekostet den stol.

Foruden hans bomærke står der således. "NIELS HANSEN PAA FØNSØRE MED SIN HUSTRU ANNIKE HANSDATTER HAFFER LADET DENNE PRÆDIKESTOL OPSÆTTE'

Våbenhuset blev påbygget ved ombygningen 1478. Idum fortæller at i 1658 brugte svenskerne det til standkvarter, og der blev både slagtet og lavet mad der.

Kirkens inventar

I 1969-73 gennemførtes en restaurering af kirkens inventar og bygning.

Det omfattede prædikestol og nymaling af kirkens træværk, stole og bænke.

Ved den lejlighed blev også det gamle orgel fra 1917 udskiftet med et nyt med 6 stemmer, et Bruhn og Søn orgel.

Ligeledes blev også en omfattende reparation af tårnets vestgavl foretaget og nyt tegltag pålagt.

En stor skuffelse for menigheden var nationalmuseets holdning til restaurering af alterbilledet.

 Man havde forestillet sig en reetablering af de afstødte lemmer på figurerne.

Ligeledes havde man tænkt, at de gamle fine farver i guld og orange og blåt skulle genskabes.

På trods af menighedsråd, præst og konservator Fritz Thodes ihærdige anstrengelser, lykkedes det ikke at overtale Nationalmuseet, som dikterede, at man skulle lade billedet stå som en ruin, med henvisning til, at man ikke mente, man kunne tillade sig at føje noget til kunstnerens arbejde.

Den almindelige mening i menigheden var, at man bedre værdsatte Claus Bergs kunstneriske arbejde ved at vedligeholde det til glæde for menigheden

.
Føns kirke har alterkalk og disk lavet af guldsmed Thomas Ivar Roy, med borgerskab som sådan fra 1833 i Assens.

På bægeret er indgraveret Føns og Ørslev K. W. (Karl Wedell) 1834.

Skaftet er sandsynligvis fra en ældre kalk.

Disken er glat, men efter 1880 har guldsmed Rasmus A. C. Christophersen, Odense, sat ekstra kant på, og stemplet med bymærke.

Graverhuset

Den sidste fornyelse ved Føns kirke er opførelse af det lille hyggelige graverhus, indeholdende frokoststue, bad og toilet til graveren.

Desuden er der mulighed for, at kirkegængere og andre   kan benytte toilettet.

Projekter blev fuldført i 1989, tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Pedersen, Odense og murermester Sv. Kokholm, Ejby udførte byggeriet.

Bygningen er stilren og falder fint ind i omgivelserne.

Blot kunne man ønske, at den havde været så stor, at der havde været et samlingsrum, hvor folk kunne have samlet sig efter gudstjenesten over en kop kaffe, evt. stille præsten spørgsmål om dagens prædiken o. m. andet.

F_ns_kirke.docx