Koncerter i De 4 Kirker
Musikgudstjeneste
Jesper Bauder og Martin Knudsen
Søndag 25. oktober kl. 10.30
Jesper Bauder og Martin Knudsen står denne dag for musikken ved gudstjenesten i Husby Kirke.
Gudstjenesten vil have sin sædvanlige form, men musikalsk vil der være fokus på popmusikkens indflydelse på de nyere salmer, som i stigende grad finder vej ind i kirken.
Jesper Bauder vil desuden fortælle om sit arbejde som musikkoordinator i Danmarks fængsler.
Julekoncert
Torsdag 10. december kl. 19.30 i Husby Kirker
Julestemningen indfinder sig i Husby Kirke, når Odense Kammerkor gæster kirken med årets julekoncert.
Odense Kammerkor består af 20-30 erfarne sangere og er kendt for sine smukke a cappella-fortolkninger og sit alsidige repertoire. Koret arbejder med både klassisk og moderne kormusik, nordiske værker og musik til årets højtider.
Ved årets julekoncert opfører koret Benjamin Brittens elskede værk A Ceremony of Carols, som regnes blandt de mest populære musikværker til juletiden. Værket bygger på den engelske tradition for Christmas Carols og er skrevet for kor og harpe. Med sin særlige blanding af eftertænksomhed, glæde og forventning er det blevet et fast indslag ved mange julekoncerter verden over.
Ud over Brittens værk byder koncerten på danske julesange og international julemusik, og der bliver også mulighed for at synge med på nogle af julens kendte salmer og sange sammen med kor og organist.
Vi glæder os til at byde velkommen til en stemningsfuld decemberaften med smuk korsang og ægte julestemning.
Billetpris: Billetter á 100 kr. kan købes her: