Om Udby kirkes klokker

Af Jens Peter Hansen

Siden der blev skrevet om klokkerne i Lidenskab og Smålighed for nu otte år siden, er der kommet nye oplysninger til.
Kilder fra Nationalmuseet, fra Hindsgavl lens regnskab, Wedellsborg arkiv samt besøg af klokkekonsulent Bendt Gammeltoft-Hansen har gjort det muligt at tegne et fyldigere billede af de nuværende klokker og deres forgængere.
Først lidt militærhistorie
Indtil omkring år 1500, hvor man begyndte at støbe kanoner, havde man haft baglade-kanoner af smedejern. Ulempen ved den type var utæthed ved bundstykket, så en stor del af krudtgassen sivede bagud, i stedet for at drive kanonkuglen frem. Med de nye støbte forlade-kanoner af kobberlegeringer, var røret ud i et og lukket bagtil, hvorved effekten af krudtet udnyttedes langt bedre. Efter at Christian II i 1523 var nødt til at forlade landet, og hans farbror hertug Frederik fra Gottorp var valgt som Frederik I, blev en kraftig oprustning sat i gang for at imødegå Christian II's tilbagevenden til tronen. Ved denne oprustning anvendte man den nyeste våbenteknik med støbte kanoner, og kobberet i klokkebronzen påkaldte sig magthavernes interesse. Klokkebronze består af 79% kobber og 21% tin, heri indgår 1% urenhed af zink og bly.
Ved herredagen i Odense 1526 bad Frederik I Rigsrådet – hvor foruden dele af adelen og landets katolske biskopper havde sæde – om samtykke til indsamling og omsmeltning af landets kirkeklokker. Hertil svarede biskopperne, at de gerne ville samtykke Hans Nåde dertil, de fleste klokker kirkerne i deres stift kunne undvære, og som de kunne fange (få) af almuen med lempe. Dog at Hans Nåde det lader foreskrive til almuen, og at hver biskop beholder så meget af samme kobber til to halve slanger til Hans Nådes og rigets behov. Og at Hans Nådes egne embedsmænd følger biskoppernes officialer. Hver udi sit len samme klokker at annamme og siden forskikke efter Hans Nådes vilje og befaling til København.
Biskoppernes ønske om til sig selv at få kobber til to halve slanger (langløbede kanoner) afslår kongen, idet han selv alene ønsker at have kontrol over landets militære magtmidler. Biskopperne bøjer af, og indsamlingen af klokker kunne begynde. 1528–29 lod kongen udstede åbne breve til almuen, at deres klokker på én nær skulle indsamles og sendes til bøssestøberen Mester Fadder i København.
Proceduren her hos os har nu været den, at lensmanden på Hindsgavl lod kongens åbne brev læse på Vends herreds ting i Nørre Aaby. Indsamlingen af herredets klokker kunne gå i gang, og det bestemtes, at klokkerne fra Båg og Vends herred skulle sættes på bryggen i Assens for udskibning til København.
Listen over klokkeskattens afleverede klokker fra Vends herred er bevaret, og refereres her efter museumsinspektør Victor Hermansens upublicerede manus.
Vends herred
Vejlby, Asperup, Roerslev, Fjelsted, Harndrup 192 kg, Gelsted 832 kg, Rørup 400 kg, Balslev 400 kg, Ejby 320 kg, Nørre Aaby 288 kg, Indslev 672 kg, Gamborg 2 klokker 368 og 120 kg, Udby 608 kg, Føns 120 kg, Ørslev 432 kg, Brenderup, Viby.
For de seks klokker, hvor ingen vægt er opgivet, vidste Simon Christiernsen (formodentlig skriver på Hindsgavl) ikke at gøre rede for hvorfra hver især var kommet.
Ved Nørre Aaby er bemærket, at byen ligger ved tinget – Vends herreds ting.
Gamborg har som en af de få kirker på Fyn afleveret to klokker, og har beholdt den mellemste af vægt.
Om den fra Viby kirke afleverede klokke kan siges, at den vejede mellem 240 og 480 kg, og vi kan konkludere, at kirken har haft to klokker. Når Middelfart, Kauslunde og Husby ikke er med på listen, kan der i stedet være ydet andet kobber, da man næppe kan forestille sig, at de kun har haft hver én klokke.
1601 gjorde Christian IV den samme »øvelse«. Han måtte dog begrænse sig til de kirker, hvor han selv havde patronatsretten. Det havde han på det tidspunkt til Udby, men ikke til de tre øvrige i pastoratet, hvorfor kun Udby afleverede, denne gang en klokke på 192 kg og en liden på 6 kg.
Herefter mistede militæret interessen for kobber, idet man lærte sig at fremstille kanoner af støbejern.
I 1528–29 havde Udby to klokker og afleverede den ene. I 1589 havde Udby kirke ifølge Jakob Madsens visitatsbog igen to klokker i tårnet samt to små over koret i et lidet overhæng. Da der ikke findes noget kirkeregnskab, kan den tilkomne klokke ikke spores, men kan være kommet fra Viby kirke, da den blev nedlagt i 1555.
1601 afleverede vi så foruden den lille messeklokke en stor klokke. Den østre af de to nuværende klokker er fra 1615 og kom til i stedet for den, der blev afleveret i 1601. Der står på den:
»ANNO 1615 DA HAFVER HANS IEPSEN BORGER UDI MELFAR KOFT DENNE KLOKE TIL WBIE KIRKE FOR KIRKENS PENGE OG VOR HER PEDER IDEENSEN SOGEN PREST OG ANDRES MIKELSEN I WYBIE OG HANS GODSEN I WBIE KIRKE WERGER MIT GOTTES HVLF GVS MICK BERENT BODEMAN ZV LVBECK«
Berent Bodeman havde borgerskab i Lübeck 1613–44. Der er i dag kun syv klokker af Bodemans tilbage her i landet. Klokken vejer cirka 400 kg og fik 1988 en ny knebel til erstatning for den gamle antagelig oprindelige.
Om den venstre klokke indberettede pastor Peder Vejle 1755:
»Ved siden af kirkedøren findes i muren to små børn ligesom tvillinger udhugget i kampesten, hvilke også findes på den mindste og ældste klokke i tårnet«.
Denne klokke er altså ældre end 1615, og dens mærke tyder på, at den er støbt til kirken og ikke kan være fra Viby.
Klokken blev efter at være revnet støbt om i 1838. Af regningen fra klokkestøberen fremgår, at den gamle klokke vejede 302 kg og den nye kom til at veje 326 kg. Greven kom til, med merforbruget af bronze, at betale 169 rdl. for omstøbningen. Herudover fik Lars Jørgensen i Caslund 7 rdl. for at besørge Udby kirkeklokke til Kerteminde frem og tilbage, inkl. hans rejse i fire dage.
På den nye omstøbte klokke står:
»STØBT AF L MORTENSEN KIERTEMINDE ANNO 1838«, samt derunder på klokkebrystet: »TILHØRER UDBYE KIRKE UNDER GREVSKABET WEDELLSBORG BEKOSTET AF BESIDDEREN K WEDELL«.
L. Mortensen virkede i Kerteminde 1835 – 43, og af hans klokker er der også kun syv tilbage.
Begge klokker hænger i en flot 1600-tals klokkestol. Før denne ophængning hang klokkerne i tre af de svære nord-sydgående bjælker lige over klokkestolen. Dette er en helt ny opdagelse gjort af Gammeltoft-Hansen. Bjælkerne ser ikke ud til at være genbrug, men lavet til tårnet, så her åbner sig måske en mulighed for nøjagtigere at aldersbestemme tårnet, der skønnes at være fra 1450 eller lidt senere.
Efter at Wedellsborg i 1671 fik skøde på Udby kirke, indgik kirkeejeren 1727 aftale med sognemændene om gratis begravelse med klokkeringning på kirkegården for alle beboere i Udby sogn.
Modydelsen herfor var blandt andet, at herefterdags skulle klokkerne være holdte med aksler, jern, læder og reb, så ansvaret for klokkernes væren og brug var alene sognemændenes og Hans Excellence ganske uvedkommende i så henseende.

Om_Udby_kirkes_klokker.docx

Klokkerne

Klokkerne i Udby kirke. Til venstre klokken fra 1838. Til højre klokken fra 1615.

Klokkerne i Udby kirke. Til venstre klokken fra 1838. Til højre klokken fra 1615.